torsdag den 7. oktober 2010

Madkaravanen slår et slag for økologien i Århus

Denne weekend den 9.-10. oktober er Den Økologiske Madkaravane med til madmessen MAD i Ridehuset i Århus. MAD er en tilbagevendende begivenhed og vi er i fint selskab: Anton Saft, Emmerys og Tebstrup Gedeosteri er blandt 30 udstillere. Madkaravanen stiller teltet op udenfor på pladsen og Camilla, Salli, Signe og Heiner inviterer indenfor til madlavning over bål. I vanlig stil stiller vi et væld af fantastiske råvarer til rådighed, og i bytte for egen arbejdskraft får deltagerne et dejligt måltid mad - og forhåbentlig en fornyet indsigt i økologiens fortrinligheder. Tilmeld dig et af mad-holdene i menuen til højre. Alle er velkomne, men husk vi har kun begrænsede pladser. Århus, nu kommer vi!

0 kommentarer:

Send en kommentar